Du er her: Forsiden » På gaden » Alle gør klar til demonstrationer

Alle gør klar til demonstrationer

by Klimakampen.org

in På gaden

Live banner

Flere månederes forberedelse for såvel aktivister, politiet og andre involverede kulminerer i den næste uges tid. Her er der annonceret daglige demonstrationer i forbindelse med COP15-topmødet i København.

I morgen tidlig råbes den første demonstration i hovedstadens gader i gang. Aktivisterne mødes klokken 10 på Nytorv i Indre København, hvorfra turen går rundt til endnu ikke offentliggjorte lokationer og virksomheder i byen, hvor forskellige aktioner vil finde sted.

- Vi vil bevæge os til forskellige steder i byen, hvor folk får mulighed for at bruge diverse strategier for at forstyrre business as usual. Erhvervslivet forsøger at gøre vores og hele verdens klima til deres forretning, står der blandt andet på gruppen, der står bag demonstrationen, Don’t Buy The Lies, hjemmside.

Forretninger barrikaderer sig
Demonstrationen er, under parolen ‘Our Climate – Not Your Business’, primært rettet mod erhvervslivet, som netop i morgen er samlet i Forum til Dansk Industris ‘Copenhagen Business Day’.

Forskellige virksomheder i Indre København har forberedt sig på en hård demonstration og har ifølge Danmarks Radio barrikaderet sig eller på anden måde taget sine forbehold over for eksempelvis stenkast og maling.

Klimakampen.org er på gaden hele dagen, og følger live udviklingen her på siden og på vores Twitter-profil. Kig forbi og få friske billeder og reportager, mens det sker

Del med dit netværk:
  • Facebook
  • Twitter
  • RSS
  • Google Bookmarks
  • StumbleUpon
  • Digg

Kunne du lide dette, så se mere her:

  1. Demonstration den 11. december: Døede ud på Nørrebro – 64 anholdt
  2. ‘Befri klimafanger’-demonstranter: Politi skam jer
  3. Den store klimademo i billeder: Fest, farver og frygt
  4. Demonstration den 12. december: Festlig demo skæmmet af masseanholdelser
  5. Demonstration den 16. december: Polititæsk til NGO’er og aktivister

Comments on this entry are closed.