Det blev en fredelig dag med bare 17 anholdte, da Climate No Borders gik på gaden. Under demonstrationen, hvor op mod 3.000 mennesker deltog, blev den kæmpe CO2-ballon foran Christiansborg snuppet
Få et overblik over demonstrationen i billeder her
Følg ruten live på kortet og på Twitter, TwitPic og Flickr
15.30 – Demonstrationen slutter
Politiet har anholdt 17 efter en demonstration, hvor de omkring 3.000 aktivister fik mere snor end ved de sidste par dages demonstrationer.
15.25 – Fest udenfor Christiania
Demonstranterne har dannet cirkel uden for Christiania, hvor de spiller musik og larmer igennem.
15.11 – Demonstrationen er næsten ankommet til Christiania.
- See you tomorrow, råber demonstranterne til politiet. Det ser ud som om, demonstrationen ender på Christiania.
Politiet trækker sig roligt tilbage.
14.57 – Demonstrationen er på vej over Knippelsbro, måske har de retning mod Christiania?
De har fået lov til at gå ud mod Amager, ingen ved rigtigt hvor de er på vej hen. Fristaden Christiania kunne være et godt bud.
14.49 – Demo-bilen er væk, men festen fortsætter
Selvom demonstrationen har mistet ladvognen med lydudstyr, fortsætter gadefesten.
14.40 – Demo-bilen bliver kørt væk
- Vi har forhandlet med politiet, og vi har fået lov til at få vores vogn kørt væk, fortæller talskvinde Amy Jacobs.
14.36 – Politiet løber for at holde deres kæde rundt om demonstranterne
14.26 – Politiet opløser demonstrationen
-Det er lovligt at demonstrere i København, men det er ikke lovligt at løbe vildt i gaderne. Forlad venligst området, var politiets besked via megafon. Demonstrationen virker opløst uden masse-anholdelser.
Se hele balloncirkusset her:
14.17 – Politiet har taget ballonen
Ballonen er nu i politiets hænder, der er dannet kæde af demonstranter foran en masse politihunde. Der er lige ved at blive konfrontation.
14.13 – Politiet skrider ind
Demonstranter er stormet afsted med en kæmpe ballon, der bliver løbet vildt efter ballonen ned mod Thorvaldsens Museum.
14.10 – CO2 ballonen på Christiansborg slotsplads er blevet væltet
Demonstranter har revet den kæmpestore CO2 ballon på Christiansborg løs. Politiet har skredet ind.
14.07 – Det er blevet gadefest
Demonstrationen har dannet ring rundt om lastbilen. Indtil videre virker det fredeligt, men der er lidt rykken i krogene.
13.57 – Politiet følger med i gummibåd
Det er ren James Bond, politiet følger demonstrationen i gummibåde.
13.54 – Politiet opfordrer demonstrationen til at gå til Christiansborg
Demonstration jubler over at være kommet så langt.
- Vi er flere end dem, hvis vi bare holder sammen i kæderne, kan de ikke flytte os. Vi er stærkere end dem, slutter en brandtale.
13.48 Demonstrationen mødt af vejblokade
Demonstration står ved krydset: Stranden og Holmens Kanal. Det virker ikke ikke til demonstrationen kommer længere. Demonstration står stille og gør det, den hele tiden har gjort – synger slagsange og smådanser til sambaorkestret. Nu gør den det bare stående i stedet for gående.
13.37 Demonstrationen er ved Forsvarministeriet
Der går rygter om, at demonstrationen snart bliver opløst. Der holder salatfade foran ministeriet. Vinduerne er blokerede med solskærme. Demonstrationen går forbi uden at tage specielt notits af ministeriet, der ellers var demonstrationens oprindelige mål.
13.21 – Politi og demonstranter taler sammen
Demonstrationen er ved at nå til Forsvarsministeriet – politi og demonstranter virker opsat på en fredelig slutning på dagens demo.
12.48 – Demoen er kommet til Gothersgade
Der bliver råbt slagord fra demonstrationsvognen. Det går stadig stille og roligt derudaf, og der er ikke optræk til ballade.
12.27 – Demoen er ved Nørreport Station, stadig mere festlig end farlig
Der er samlet omkring 1000 demonstranter, da demonstrationen når forbi Nørreport Station. De går i kæder langs vognene og råber slagord. Demonstrationen er mere festlig end farlig. Politiet står langs med optoget, og politiet går helt tæt på demonstranterne, det er nærmest næse mod næse.
12.12 – Demonstrationen er i gang
Demonstranterne danner kæde langs lastbilen, så politiet ikke kan komme ind i flokken. Det går langsomt mod Forsvarsministeriet. På hver flanke går folk arm i så de holder geledderne. Det er en ændring i forhold til de sidste dages demonstrationer, hvor demonstranterne bare gik ved siden af hinanden.
11.35 – Ny ladvogn – forsinket demo
Demonstrationen er lidt forsinket i dag, fordi demonstranterne skulle have fat på en ny ladvog – den anden blev konfiskeret til demonstrationen i går.
Den italienske annocør havde lånt en megafon af politiet, hun understregede flere gange, at ingen skulle anholdes, og at demoen skulle foregå fredeligt. Der er omkring 500 demonstranter på gaderne, og folk virker mere feststemte end i går.
11.14: løssluppen stemning
På Israels plads er stemningen afslappet, og aktivisterne er mere end farverige end ved søndagens demo. Der er musik og dans for varmen. En italiensk pige har sagt til gruppen, der efterhånden er oppe på 2-300 stykker, at folk lige skal slappe af og at planerne for demoen vil blive annonceret lidt senere.
11.03: Suppe og samling
Demonstranterne er ved at være samlet på Israels Plads, og en tysk gruppe deler suppe ud. Udover de omkring 100 demonstranter, der er samlet, er der masser af politi og en del presse.
.
Kunne du lide dette, så se mere her:
- Demonstration den 12. december: Festlig demo skæmmet af masseanholdelser
- Demonstration den 16. december: Polititæsk til NGO’er og aktivister
- Demonstration den 13. december: Aktivister stoppet af politiet
- Demonstration den 11. december: Døede ud på Nørrebro – 64 anholdt
- Den store klimademo i billeder: Fest, farver og frygt










Comments on this entry are closed.