Over 100.000 demonstranter fra nær og fjern var på gaden i dagens store, og festlige, klimademonstration. Det talstærke politi måtte dog skride ind overfor enkelte aktivistgrupperinger, hvilket førte til masseanholdelser af 968 demonstranter
Se de mange billeder fra dagens demonstration her
Følg ruten live på kortet og på Twitter, TwitPic og Flicr
20.38
Der er fortsat uklarhed om, præcis hvor mange demonstranter politiet har anholdt i forbindelse med den store demonstration.
Politiet oplyser til Klimakampen.org, at der er foretaget mellem 6-700 anholdelser – primært ved knibtangsmanøvren i starten af Amagerbrogade.
Øvrige medier er også uenige om antallet af anholdte:
Modkraft – 900 anholdte
Ekstra Bladet – 700 anholdte
Berlingske.dk – 3-400 anholdte
Politken – 400 anholdte
17.34
Efter tilbageholdelsen af op mod 400 demonstranter, ulmer uroen nu i byen. De anholdte er kørt til det til lejligheden oprettede ‘klima-fængsel’ i Valby.
Ekstra Bladet skriver, at flere biler er blevet sat i brand tæt ved Christianshavn, og der hvor politiet tilbageholdte demonstranterne.
Ifølge Klimakampen.orgs oplysninger, skyldes den ulmende uro, at politiet pludselig løb mod en grupper demonstranter, der ellers gik helt fredeligt.
17.15
Politiet opretholder stadig deres knibtangsmanøvre på Amagerbrogade. Klimakampens reporter på stedet fortæller, at politiet bruger magt til at holde demonstranter væk fra de tilbageholdte.
Resten af demonstrationen er nået ud til Bella Center, hvor der er roligt.
Men både på Christianshavn og længere ind mod byen, er stemningen opblusset.
16.53
De mange hundrede aktivister, der er blevet tilbageholdt, bliver lige nu læsset på gule HT-busser.
Politiet bruger hunde for at få folk til at gå væk.
Den forreste del af demonstrationen er nu ankommet til Bella Center
Politiet lukker bagtroppen af:
16.18
Demonstrationen skulle efter planen have ramt Bella Center klokken 16.00. Men efter en masseanholdelse bagerst i demoen, hvor cirka 200-250 demonstranter nu er anholdt, er den kæmpe menneskemængde forsinket.
Derfor går hundredevis af demonstranter nu udenom den forreste blok ‘The indigenous People’ på Vejlands Allé.
15.48
Mange demonstranter bliver lige nu anholdt ved Amagerbrogade nr. 4-7. Alt ser ud til at forløbe roligt, men politiet er kampklædt og samler demonstranterne i ‘fut-tog’ stilling på fortorvet.
Ekstra Bladet skriver, at omkring 100 sortklædte aktivister er anholdt.
15.20
Politiet danner bagtrop for den store demonstration på vej mod Bella Center. Lige nu er flere politivogne dog på vej tilbage mod indre by.
15.08
De forskellige blokke rykker tættere mod Bella Center. Undervejs er der masser af happenings – se for eksempel demonstranterne løbe her:
Demonstranter løber på Amagerbrogade
14.48
Den første ‘blok’, Indigenous People, skal være dem der fører demonstrationen an. Der er en anden blok, der har overhalet, og derfor blev demonstrationen kortvarigt stoppet.
Arrangørerne, der sidder forrest i den røde bil, tog dog hurtig kontrol over situationen, og fik omrokeret folk, så den rette gruppe nu igen leder demonstrationen langs Amagerbrogade og ud mod Bella Center.
Se billeder fra den forreste del af demonstrationen her
14.30
De mange tusinde demonstranter har nu sat kursen mod Bella Center. De forreste befinder sig lige nu ved Christianshavn metro station. Klimakampens reportere, der går med i demonstrationen, fortæller, at det er en broget skare af demonstranter, der lige nu går fredeligt, men festligt ud mod Bella Center.
14.18
De nu over 100.000 demonstranter gør sig klar til at gå mod Bella Center. Politet er til stede, men holder sig i baggrunden. Demonstrationen er delt op i mange ‘blokke’, der repræsenterer forskellige organisationer og klimabudskaber.
Også gruppen Climate Justice Action går med, men de har meldt ud, at de går med fredeligt, men vil gøre brug af civil ulydighed.
14.00
Politiet vurderer, at 100.000 mennesker er mødt op til den store folkedemonstration.
Kl. 13.50
Helle Thorning-Schmidt, Thure Lindhardt og supermodel Helena Christensen har talt til den store klimademonstration på Christiansborg Slotsplads.
Vores journalister på stedet fortæller, at alt ånder fred og ro på Slotspladsen. Der er masser af musik, bannere og udklædte klima-demonstranter.
Demonstrationen forventes at forlade Slotpladsen og gå mod Bella Center snart.
Fredelig demostration
Ruten igennem vil de forskellige blokke af demostrerende bære store dekorerede genbrugssejl, og ved Bella Center vil nogle få få lov til at komme indenfor og overrække sejlene til FN’s klimachef Yvo de Boer.
Selvom politet forventer, at langt de fleste demostranter går fredeligt mod Bella Center, så har det radikale netværk, Never Trust A Cop, opfordret aktivister til at blive i indre by, og gå efter såkaldte ‘klimakriminelle virksomheder’.
Klimakampen.org dækker demostrationen live hele dagen. Følg os på Twitter, på vores Google-map herunde og på live-TV.
Kunne du lide dette, så se mere her:
- Demonstration den 14. december: Urolig demo endte fredeligt på Christiania
- Demonstration den 16. december: Polititæsk til NGO’er og aktivister
- Demonstration den 13. december: Aktivister stoppet af politiet
- Den store klimademo i billeder: Fest, farver og frygt
- ‘Befri klimafanger’-demonstranter: Politi skam jer












Comments on this entry are closed.