En mandlig Greenpeace-ansat er, ligesom aktivistlederen Tadzio Müller, blevet anholdt, fordi politiet forventede, han ville begå ulovligheder

En amerikansk Greenpeace-ansat er anholdt for intentioner om at gøre noget ulovligt. Han har ikke gjort det. Men politiet tror, han kunne finde på at gøre det. Altså, at han vil forbryde sig en række paragraffer, blandt andet paragraf 119 – vold mod tjenestemand i funktion og paragraf  134a – slagsmål eller anden forbrydelse mod den offentlige orden.

Advokat: ‘Langt ude’
Politiets talsmand Svend Foldager fortæller, at manden er tilbageholdt i 72 timer, hvorefter han vil blive stillet for en dommer. Den Greenpeace-ansattes sag minder altså om Tadizio Müller fra Climate Justice Action, der er anholdt for intentioner om at gøre noget kriminelt. Om Müllers sag sagde forsvarsadvokat Thorkild Høyer til Dagbladet Politiken:

- At begynde at fængsle folk på noget de ikke har gjort endnu, hvor man ikke engang ved, om det indebærer en overtrædelse af straffeloven, det er fanme langt ude. Og det må du gerne citere mig for.
Thorkild Høyer understregede i øvrigt, at det var vigtigt for demokratiet, at folk, der udtrykker sig utraditionelt også får lov at tale.

Den Greenpeace ansatte blev anholdt i går – onsdag den 16. december.

Relaterede artikler:

1. Politiet brød aftaler, slukkede varmen og provokerede i fængslet - De anholdt os, selvom vi var fredelige og gjorde...
2. Den store klimademo i billeder: Fest, farver og frygt Demonstrationen den 12. december var overordnet en fredelig og folkelig...
3. Kreative ‘banditter’ cykler i protest De vil begå civil ulydighed – en gruppe af grumme...

Få timer før politiet beslaglagde cykler fra Bike Blocs værksted på Bolsjefabrikken, var Klimakampen.org på besøg hos den cyklende del af ‘Reclaim The Power’ aktionen i morgen.

Sådan så aktivisternes værksted ud, kort før politiet ransagede stedet:

Bolsjefabrikken

The double trouble

Bike Bloc er nu uden cykler

Bike Blocs rodekasse

Udstyr

Indefor Bike Bloc værksted

Politiet ved Bike Blocs værksted på Lærkevej, Nørrebro

Klimakampen.org var på besøg hos Bike Bloc nogle timer før ransagningen, der ifølge politiet og aktivister på stedet, forløb roligt

Ifølge Politiken ransagede politiet ‘Bolsjefabrikken’ på Lærkevej omkring klokken 17.00. Få timer for inden, havde Klimakampen.org netop været på besøg hos Bike Bloc’erne.

På det tidspunkt var tre betjente i uniform på stedet. Aktivister oplyser, at politiet blandt andet tjekkede stelnumre på de mange ‘cykel-lig’, der er igang med at blive lavet til klar til ‘Put The Fun Between Your Legs’ demonstrationen i morgen.

Både aktivister og politi havde en venlig tone, og omkring klokken 14 forlod de stedet.
Men politiet vendte altså tilbage omkring klokken 17.

Aktivisterne filmede en del af politiets ransagning – se her

Relaterede artikler:

1. Kreative ‘banditter’ cykler i protest De vil begå civil ulydighed – en gruppe af grumme...
2. Bæredygtighed er ligegyldig uden salg - Vi ændrer ikke verden med det, vi gør....
3. Politiet brød aftaler, slukkede varmen og provokerede i fængslet - De anholdt os, selvom vi var fredelige og gjorde...

- De anholdt os, selvom vi var fredelige og gjorde som de sagde, fortæller Rasmus Guldager Weber, der sammen med 256 andre blev anholdt til demonstrationen søndag

Rasmus Guldager Weber ville lade sig visitere for at fortsætter demonstrationen fredeligt, men blev lagt i strips og kørt til Retortvej, hvor han sad i 6 timer.

- Hvis I lader jer visitere en ad gangen, kan I få jeres bil tilbage, og I kan fortsætte demonstrationen.

Beskeden blev i går givet til aktivisterne, efter politiet havde angrebet den indtil da fredelige demonstration. Demonstrationen ville til havnen, men ved Østerport Station blev den altså stoppet af politiet.

- Jeg tænkte fint nok, jeg ville gerne fortsætte den fredelige demo, så jeg gik sammen med omkring 40 andre igennem for at lade mig visitere.

Sådan fortæller 18-årige Rasmus Guldager Weber, han er gymnasie-elev og politisk aktiv i SUF- Socialistisk UngdomsFront. Rasmus fik ikke lov at fortsætte, som politiet havde lovet. Han blev ikke engang visiteret ude på stedet. I stedet fik han hænderne bundet med strips.

- Da vi var på jorden, kom de med hundene. Vi stolede på dem, men det var altså løgn, siger Rasmus Guldager Weber.

Dansktop i bussen
På vej til klimafængslet er stemningen høj i den fyldte bus. I midtergangen sidder der anholdte i Futtog, og alle andre siddepladser er fyldt. Selvom folk er usikre på det forsvarlige ved at sidde i midtergangen, bliver der sunget slagsange og råbt kampråb. Nogle vil have oplyst tidspunktet for deres anholdelse, som de har krav på, men aktivisternes spørgsmål bliver ignoreret.

- På et tidspunkt sætter buschaufføren Birthe Kjær eller et eller andet dansktop på, og det stopper sangene. Langt de færreste forstår dansk, og hele situationen er faktisk sjov, fortæller Rasmus Guldager Weber.

Selvom demonstranterne er sure og skuffede over politiets aftalebrud, er stemningen ikke asfalt-kold, da bussen ankommer til klimafængslet på Retortvej i Valby.

Pigerne i midten
På Retortvej bliver de anholdte delt ud i cellerne med 8- 10 i hver, de er 9 i Rasmus’ celle. I hver ende af hallen bliver burene fyldt med mænd, mens kvinderne bliver installeret i midten. Alle kan se hinanden i de gennemsigtige bure.

- Langt de fleste vagter på Retortvej var rigtigt flinke. Der var en enkelt, der blev ved med at provokere, men han blev fjernet til sidst.

Da nogle af kvinderne i midten begynder at hænge tæpper op, så politiet ikke kan se på dem hele tiden, bliver de oversprøjtet med peberspray. Det bliver gnisten til det ulmende oprør, og de anholdte begynder at larme og ødelægge cellerne med bænkene indefra.

- Der er oprør i 15- 20 minutter. Og den kampklædte indsatsstyrke kommer og visiterer folk igen, selvom vi, allerede da vi ankom, blev visiteret allesammen. Alt bliver fjernet fra cellerne, og de slukker for varmen, fortæller Rasmus Guldager Weber. De anholdte bliver i cellerne to en halv time efter varmen er blevet slukket.

Nogle af de flinke betjente fik dæmpet indsatsstyrken, der var – ’helt oppe at køre’ da de stormede cellerne en efter en.

Masser af ny gejst

Selvom Rasmus er rystet efter fængslingen i går, er han ikke desillusioneret – tvært imod.

- Jeg har fået masser af ny gejst af at se, hvordan folk ikke underkastede sig politiet, fortæller han.

- De hardcore typer får mulighed for at vise, hvordan det kan gøres. Og folk får kontakter i fængslet og mødes bagefter, siger Rasmus.

Efter syv timer i klimafængslet blev han løsladt, tog hjem fik noget mad og snakkede dagen igennem med sin mor. Rasmus har ikke været på gaden for at demonstrere for sidste gang i forbindelse med COP15.

Relaterede artikler:

1. Elegante aftaler er ikke løsningen på klimaproblemet Den verdensberømte klimaforsker, Mike Hulme, tror på, at ’kluntede’ løsninger...
2. Greenpeace-ansat anholdt for intentioner om kriminalitet En mandlig Greenpeace-ansat er, ligesom aktivistlederen Tadzio Müller, blevet anholdt,...
3. Den store klimademo i billeder: Fest, farver og frygt Demonstrationen den 12. december var overordnet en fredelig og folkelig...

Den 41-årige forsker Henrik Svensmark fik et voldsomt ildebefindende i live klimadebat på DR. Erklæret død på Wikipedia kort efter

Den store klimadebat på DR fik et dramatisk forløb her til aften. Den klimaskeptiske astrofysiker Henrik Svensmark faldt om midt i live-udsendelsen, da hans pacemaker satte ind.

Den klimaskeptiske forsker Henrik Svensmark faldt om under en klimadebat på DR1

Debatten var i fuld gang, da 41-årige Henrik Svensmark pludselig fik et mindre krampelignende anfald. De øvrige deltagere blandt andre Villy Søvndal, Kristian Thulesen-Dahl og Henrik Lomborg, som stod ved siden af Svensmark, kiggede forundret over på ham.

- Det er mit hjerte, udbrød en synligt rystet Svensmark, inden han endnu engang gik i krampe og faldt til jorden.

Uddrag fra live-dækning af debatten på Klimakampen.org's Twitter-profil

‘Erklæret død på Wikipedia
- Ring efter en ambulance, ring efter en ambulance, råbte Lomborg, mens tv-værten Reimer Bo kaldte efter en læge, og ilede til sammen med de øvrige deltagere i debatten.

Herefter blev programmet afbrudt, men inden ‘midlertidig afbrydelse’-skiltet kom på skærmen, nåede man at høre endnu et smerteskrig fra Henrik Svensmark.

Henrik Svensmark døede 41 år gammel. Wikipedia var lidt for hurtigt ude, manden er, trods sit kollaps, stadig i live

Efter 10 minutters afbrydelse blev programmet sat igang igen og seerne blev af Reimer Bo informeret om, at Henrik Svensmark pacemaker var sat i gang, og at han var på vej på hospitalet. Tv-værten beroligede seerne om, at han lige havde talt med Svensmark i ambulancen, som efter omstændighederne havde det godt.

Allerede få minuter efter episoden blev Henrik Svensmark erklæret død på det store internet-leksikon Wikipedia. Men ifølge de seneste rapporter skulle det ikke have noget på sig, og det blev også hurtigt fjernet igen fra siden.

Læs Klimakampen.org’s engelske version af episoden på den amerikanske hjemmeside Huffington Post

Læs hele live-dækningen af klimadebatten på Klimakampen.org’s Twitterprofil, som der er uddrag af herover

Relaterede artikler:

1. Politiet brød aftaler, slukkede varmen og provokerede i fængslet - De anholdt os, selvom vi var fredelige og gjorde...
2. Elegante aftaler er ikke løsningen på klimaproblemet Den verdensberømte klimaforsker, Mike Hulme, tror på, at ’kluntede’ løsninger...
3. Spindoktor med klimakuller Statsministerens spindoktor, Søs Marie Serup, har kuller over klimaet allerede...

Demonstrationen den 12. december var overordnet en fredelig og folkelig klimafest med godt 100.000 deltagere. Men sammenstødene mellem politi og aktivister sendte skygger ind over en af de første solskinsdage i Danmark i ugevis. Se billederne fra den begivenhedsrige klimadag

View Photo Album

View Photo Album

Demonstranter er klar til at marchen ud til Bella Center

Relaterede artikler:

1. ‘Befri klimafanger’-demonstranter: Politi skam jer Aktivist-bevægelsen har indkaldt til en ny demonstration i dag kl....
2. Demonstration den 16. december: Polititæsk til NGO’er og aktivister En lang demonstrationsdag sluttede på Axeltorv. Turen gik fra Tårnby...
3. Demonstration den 12. december: Festlig demo skæmmet af masseanholdelser Over 100.000 demonstranter var på gaden i den store, og...

Den verdensberømte klimaforsker, Mike Hulme, tror på, at ’kluntede’ løsninger er vejen til et bedre klima

af Jeppe Graugaard

Mike Hulme er en af klima-forskningens mest skandaleombruste personer.
Som Professor of Climate Change på School of Environmental Sciences ved det skandaleombruste University of East Anglia, hvor historien om ‘Climategate’ startede. Han er også en af klimaforskningens mest erfarne herrer, der har følt både politikernes pres på forskningen og mediernes beskyldninger om, at han er skeptiker.

Ifølge Thomson Reuters er han en af de ti mest citerede personer, når det kommer til klimaændringer. Hans seneste bog Why we disagree about climate change har været på mediernes toplister over must reads før COP15.

Han er fortaler for mange små svar på klimaudfordringen og tror ikke på, at COP15 vil levere en aftale, der gør en forskel for jordens samlede CO2-udslip. Klimakampen.org tog til hans foredrag ved konferencen ”Can education change the climate?” på DPU for at spørge ham om, hvorfor COP15 ikke vil levere en løsning, og hvilken rolle medierne spiller i klimadebatten.

Professor Mike Hulme: COP15 vil ikke stoppe klimaændringerne

I dit foredrag kunne man fornemme en skuffelse over forhandlingerne siden Kyoto?
- Hvis jeg ser tilbage på Kyotoaftalen i 1997, var jeg meget optimisk og håbefuld på, at dette var begyndelsen på en proces, der kunne bremse CO2 udledningen.

- 12 år senere har vi set en enorm vækst i udledningerne, og de lande, der har nået deres mål, har kun formået det ved at købe sig til kvoter i ulandene. Så jeg er ikke sikker på, at de store løsninger fra politikerne, der laver de store løfter, vil føre til noget.

- Virkeligheden er, at COP15 ikke vil stoppe klimaændringerne, ligegyldigt hvilken aftale der bliver vedtaget. Jeg er bange for, at jeg ikke er optimistisk indstillet i forhold til, at den type store langtidsforpligtelser er vejen hvorpå samfund ændrer sig. Der er dybere problemer med personlige og kulturelle indstillinger i forhold til vores idéer om vækst og individets trivsel som er alt for snævert defineret med hensyn til personligt forbrug. Og de ændres ikke med en aftale i København.

Så at fokusere på de store løsninger er i sig selv en forhindring for handling?
- Hvis fokus er på løsninger, der er for store og for langt væk i både tid og afstand, så tror jeg, de er en forhindring. Hvis vi skal mobilisere mere end de 2% (af befolkningen red.) i Europa, der er for en ændring i deres livsstil, bliver vi nødt til at finde politiske løsninger, der appellerer psykologisk til de 98%, der ikke er engagerede.

- At manøvrere verden imod et bestemt mål om en middeltemperatur er for mig at se overmod og arrogance i forhold til, hvad menneskeheden kan formå. Jeg ikke det er muligt.

- Det vi kan gøre er at gribe ind i samfundet på et lavere niveau, hvor borgerne kan se, at det betaler sig i det korte løb. I stedet for at vente 60 år, når mange af os er døde alligevel, for at se effekten af vores CO2 reduktioner, kan vi gøre ting nu for at ændre vores livsstil, som har synlige virkninger inden for de næste 3-5 år.

- Men det betyder, at vi må rette opmærksomheden imod det, der sker nu med en række forskellige kortsigtede mål i stedet for et langsigtet mål. Det er ikke en ligeså ambitiøs eller elegant løsning – det er det, jeg kalder ’kluntede’ løsninger – men det er en mere pragmatisk og psykologisk realistisk måde at tackle klimaændringerne på.

Hvilken rolle spiller medierne i debatten om at finde løsninger på klimaproblemerne?
- Der er to svar på det spørgsmål. Ét er at fokusere på de traditionelle medier, og det der driver industrien som i det meste af de sidste århundrede har været at sælge en historie for at lave en profit. Det er ikke en offentlig uddannelsesservice. Og jeg tror at klimaændringer har nyhedsværdi og sælger spalteplads, fordi der er mange vinkler og fortællinger med melodrama og dommedag – det er en god historie, som sælger.

- Noget andet er den tiltagende fragmentering med nye teknologier og muligheder for borgere og individer til at få deres meninger hørt igennem elektroniske og digitale medier. For mig er der et potentiale for at bruge medierne på en konstruktiv og kreativ måde til at føre dialog og at katalysere bevægelser i lokalsamfundene. Det er for mig den mest interessante tilgang til en analyse af medierne.

- I stedet for den store narrativ om en global løsning på klimaændringerne, må vi indse, at vi lever i en fragmenteret verden. Vi lever i en verden, hvor stemmer nemt kan blive hørt, og hvor folk kan mobiliseres på det lokale niveau hurtigere, end vi kan få 192 nationer til at blive enige om en global traktat. Dét er en vej som altid vil bevæge sig i den langsommeste deltagers fart. Og det er for langsomt.

Peger omfanget af ’Climategate’ affæren på, at videnskabsfolk ikke er klædt på til at kommunikere med medierne?
- Nogle gange tror vi måske, at vi kan lave videnskab i det private bag lukkede døre. Jeg tror ikke, det er en behjælpelig attitude, når det kommer til klimavidenskab.

- Den lektie, vi har lært fra den her episode, vil forhåbentlig gøre klimavidenskaben mere villig til at være åben med deres data. Det er vigtigt for offentligheden at forstå processerne bag videnskabelig forskning som er en menneskelig aktivitet, hvor folk begår fejl, skændes og har besværligheder med at opnå midler til research.

- At åbne videnskabens inderste processer er den eneste måde at skabe tillid til offentligheden. Især når det kommer til et emne som klimaet, hvor med rette folk føler, at de har en andel ikke bare i problemet men også i den viden, vi producerer.

Skrevet i samarbejde med: Jeppe Graugaard, MSc Climate Change

Mike Hulme’s seneste artikel ‘We shouldn’t expect a single Copenhagen treaty to solve things’ kan læses på The Ecologists website.

Relaterede artikler:

1. Politiet brød aftaler, slukkede varmen og provokerede i fængslet - De anholdt os, selvom vi var fredelige og gjorde...
2. Den store klimademo i billeder: Fest, farver og frygt Demonstrationen den 12. december var overordnet en fredelig og folkelig...

View Photo Album

De vil begå civil ulydighed – en gruppe af grumme universitetslektorer og venner af verdenskendte forfattere fifler med cykler i København NordVest

Glem alt om sortklædte banditter, der bare vil lave ballade. Her på Bolsjefabrikken arbejder de med cykler, og de vil begå civil ulydighed. Faktisk kan politiet let storme stedet og beslaglægge de mange kilo stål og aluminium, for alt her skal bruges til civil ulydighed – Ikke voldelig civil ulydighed.

- Vi prøver at gøre protest og demonstration på gaden mere fantasifyldt og interessant, siger Isa, til daglig universitetsunderviser i Bristol, England.

Men mens der er COP15, er hun talskvinde for ’Put the Fun Between Your Legs’ – en gruppe, der vil bruge cykler som et led i demonstrationen den 16. december. Her vil de forsøge at komme helt tæt på de delegerede i Bella Center.

Fra talerstolen til åbningen af Klimaforum09 slog antiglobaliserings-forfatteren Naomi Klein fast, at det var tid til civil ulydighed – intelligent civil ulydighed. Og det var ikke tilfældigt, at hun fremhævede cykelblokaden. Blandt dem har hun venner.

De tog alt på Ragnhildsgade
På arbejdspladsen foran Bolsjefabrikkens nye lokaler går flere rundt og prøver at finde hoved og hale i de mere eller mindre forvredne cykelstel. Det er langt fra alle, der ved ret meget om cykler, men så kan andre hjælpe.

‘Hvad fanden skete der på Ragnhildsgade?’ En ung kvindelig aktivist er kommet til. Hun er forpustet og spørger en anden i arbejds-smækbukser til politiets aktion natten forinden i aktivisthuset på Østerbro. Han får forklaret, at politiet kom om natten og tog alt med sig fra huset. Selv info-tavlen.

- De vil altid prøve at gøre sociale bevægelser som vores til terrorister, siger talskvinden Isa.
Det kommer ikke bag på hende, at politiet to gange har stormet sovende aktivister, og selvom hun ikke selv sover på Ragnhildsgade, kan hun mærke, det har en effekt på aktivisterne. De bliver mere bange og mere vrede.

Gemmer det hemmelige våben
Den 16. december har gruppen tænkt sig at lave en mur af ’hundredvis af cykler og tusindvis af aktivist-kroppe’. Og de har tre prototyper af cykler, som skal i brug til demonstrationen:
The Svarm – Sværmen: Den skal bestå af enkelte cyklister på speciallavede cykler
The double double trouble – Dobbelt dobbelt problemet: To høje cykler, der bliver svejset sammen af en metaltplade
Og det hemmelige våben, der først bliver afsløret til demonstrationen den 16. december.

Selvom det flyder med masser af cykler uden for Bolsjefabrikken, er aktivisterne optimistiske. De skal nok blive klar til den 16. hvor en cykelblok for første gang ser dagens lys.

Se video med de to første prototyper her

Relaterede artikler:

1. Cykelblok – nu uden cykler Få timer før politiet beslaglagde cykler fra Bike Blocs værksted...
2. Den store klimademo i billeder: Fest, farver og frygt Demonstrationen den 12. december var overordnet en fredelig og folkelig...
3. Demonstration den 16. december: Polititæsk til NGO’er og aktivister En lang demonstrationsdag sluttede på Axeltorv. Turen gik fra Tårnby...

- Vi ændrer ikke verden med det, vi gør. Men det er et skridt på vejen, og hvis alle gjorde det samme, kunne det blive til noget i det store billede, lyder det fra Michael Bremans, der på 17. år er administrerende direktør for virksomheden Ecover, der producerer rengørings- og vaskemidler.

I sig selv en usexet branche, der mest af alt gør sig synlig igennem reklamer med græs- og rødvinspletter, syntetiske dufte og farvekontraster, der ville gøre Harlekin misundelig.

Ecovers brand tilstræber ingen af delene, men derimod miljøbevidsthed.

Hans bæredygtige resultater med Ecover fik sidste år TIME Magazine til at kåre ham som en af verdens 30 miljøhelte, som gør en ekstra indsats. F.eks. får medarbejderne på Ecover tre gange så mange penge i kørselsfradrag ved at køre cykel frem for bil, og hvis bilisterne skal investere i ny bil, kræver Ecover, at købet skal øge bæredygtigheden med 10%. Det skal give økonomisk incitament til at leve klimavenligt.

Bruger ikke al tilgængelig strategi
Michael Bremans forholder sig selv ydmygt til hæderen fra TIME Magazine.

- Det er ikke heroisk det, jeg gør. Det burde være normalen, fortæller han.

Ifølge ham er kernen  til verdens klimaproblemer i dag, at vi i meget ringe grad er i stand til at omstille os til nye måder at tænke på. Michael Bremans står for en strategi, der skal finde middelvejen mellem økologi og bæredygtighed på den ene side og forbrugerkontakt og salg på den anden side.

- Vi er gode til at lave produkterne bæredygtige og økologiske, men sandheden er, at vi kunne gøre det 10 gange bedre med den teknologi, vi har i dag. Men det ville gøre vores produkter meget dyrere, og så ville det ikke blive købt. Og uden salg ville bæredygtighed og økologi være ligegyldigt.

Urealistiske idealister holder kursen ren
Med dette udsagn beskriver han kernen af hans egen position. I bund og grund er han stadig en erhvervsleder, der skal skaffe penge i butikken.

- Men vi skal som virksomhed være bevidste om vores ansvar i dette klimaproblem. Vi skal sørge for at give forbrugerne muligheden for at tage et valg, og så skal vi arbejde hårdt på at skabe gennemsigtighed i vores virksomhed.

Balancen mellem det kommercielle og det miljøbevidste bliver konstant varetaget af en person, Michael Bremans selv betegner som Ecovers miljøguru – Peter Malaise. Han er en del af, hvad Bremans kalder den mørkegrønne fløj i Ecover, der konstant sætter spørgsmålstegn ved hele virksomheden, fra medarbejder til produkt.

Den såkaldte mørkegrønne fløj sidder med i bestyrelsen, selvom Bremans betegner dem som idealister og til tider fanatisk urealistiske i deres tilgang.

- Der vil altid være en bedre løsning på det, vi laver i dag, i morgen. Og disse idealistiske mennesker er aldrig tilfredse. Det kan altid være bedre, og det er drivkraften i virksomheden.

Relaterede artikler:

1. Cykelblok – nu uden cykler Få timer før politiet beslaglagde cykler fra Bike Blocs værksted...
2. Opfinder kæmper på 20. år for klimavenlig transport Det startede med en kamp mellem biler og offentlig transport....
3. ‘Vi står over for en katastrofe’ Jens Galschiøt, som står bag det store kunstprojekt SevenMeters i...

Klimakampen.org mødte Jens Galschiøt i lørdags, da han holdt tale til Klimabundmødet på Christiania

Jens Galschiøt, som står bag det store kunstprojekt SevenMeters i København, har ikke meget tiltro til menneskeheden. – Vi klarer den ikke, siger han

- Jeg handler i desperation. Vi står over for en katastrofe og en dag kommer det til en ny Auschwitz.

Så er tonen ligesom lagt.

Kunstneren Jens Galschiøt, som er initiativtager til et af de største kunstprojekter under klimatopmødet i København, SevenMeters, er ikke nogen optimist, når det kommer til vores fremtid på jorden.

Derfor har den verdenskendte kunstner søsat kunstprojektet SevenMeters for at fremhæve de problemer, menneskeheden står over for som følge af klimaforandringerne. Men perspektiverne rækker ud over klimaudfordringerne.

‘Det skræmmer mig’
- Det er ikke så specifikt klimaets redning, jeg fokuserer på. Snarere de politiske konsekvenser, og måden mennesker opfører sig på i krisetider.

- Vi er blevet for grådige og folk reagerer totalitært, se bare det politiske billede i Europa, hvor højrefløjen har vundet frem de sidste 15 år. Det skræmmer mig, og det er det, mine handler mine happenings om.

Kan din kunst være med til at forhindre den katastrofe, du taler om?

- Nej, og skal jeg være ærlig, tror jeg ikke, vi klarer udfordringen. Hele projektet er en slags desperations-handling, siger den 55-årige skulptør.

Selv finansieret projektet
Han har selv finansieret den største del af projektet, som har et budget på omkring en millioner kroner. Udenrigsminsiteriet har dog til kunstnerens overraskelse støttet med 250.000 kroner.

- Det virker som om, de har været åbne over for initiativer, ligesom Københavns Kommune har været flinke med tilladelser. Det er da trods alt positivt, griner Galschiøt inden han stormer videre fra Klimabundmødet på Christiania for at tilse sine mange projekter ude i byen.

Jens Galschiøts kunst-events kan ses rundt om i København frem til den 19. december. Læs mere på SevenMeters’ hjemmeside

Relaterede artikler:

1. Spindoktor med klimakuller Statsministerens spindoktor, Søs Marie Serup, har kuller over klimaet allerede...
2. Den store klimademo i billeder: Fest, farver og frygt Demonstrationen den 12. december var overordnet en fredelig og folkelig...
3. Cykelblok – nu uden cykler Få timer før politiet beslaglagde cykler fra Bike Blocs værksted...

-Når det lykkes at komme i kontakt med trafikforskerne, så får jeg en følelse af, at det har været alle de 20 års arbejde værd.

Det startede med en kamp mellem biler og offentlig transport. Det er blevet til en kamp for et bedre klima med hæder og hjælp fra hele verden

- I virkeligheden startede det, fordi der altid har været en krig mellem folk, der kører biler, og folk, der kører tog. Og jeg tænkte, at noget måtte ske. Så jeg brugte to år på at tænke transport, og fandt en gylden middelvej, fortæller Palle Jensen, der med sit projekt er blevet en verdensmand med samarbejde med NASA, internationale klimapriser og investorer fra hele verden.

Palle Jensen er fuldtidsopfinder og har brugt de sidste 20 år på at udvikle et nyt transportsystem ved navn RUF, der skal revolutionere den måde, vi tænker bilisme, busser og toge på – på en gang. Et system, der kun bruger en tredjedel af en den energi en EL-bil bruger. Men da Palle startede projektet havde han ikke klimaet i tankerne.

Han står i disse dage i Øksnehallen og fremviser sit projekt. Stedet huser hundredvis af boder, der på rad og række som på en anden traktormesse sælger deres produkter. Her sælger de blot deres ideer om et bedre klima. Toyota, Vestas, Ecover og NGO’er fra Greenpeace til Naturfredningsforeningen er der. Og mellem de store spillere finder vi en lille mand fra Frederiksberg med store planer.

Solidt projekt
Palle Jensen er blevet udråbt som en af CNNs Principal Voices, som dækker over verdens største eksperter, forskere og debattører med fokus på klima, og gennem mange år har han modtaget støtte til projektet fra hele verden. Hvert år har han ingeniørstuderende fra hele verden, USA, Kina, Ecuador, der hjælper ham med beregninger og prøver, der skal forbedre projektet.

I Danmark har formanden for folketingets trafikudvalg, Flemming Damgaard erklæret sin uforbeholdne støtte til projektet, og i Københavns kommune har tidligere bygge- og teknikborgmester i Københavns Kommune, Søren Pind, udvist stor interesse for projektet. Men indtil videre er projektet endnu ikke blevet til virkelighed.

- Hvis Københavns kommune kom i morgen og bad mig om at sætte projektet i gang i morgen, så er teknologien klar, slår Palle Jensen fast. Og hvis det skulle ske, ville det for alvor sætte skub i projektet. Han har en kontrakt med de indiske myndigheder, der vil sætte projektet i gang og give ham 30 millioner kroner om året, hvis de kan se, det virker i Europa.

Du kan læse mere om RUF her

Relaterede artikler:

1. ‘Vi står over for en katastrofe’ Jens Galschiøt, som står bag det store kunstprojekt SevenMeters i...
2. Bæredygtighed er ligegyldig uden salg - Vi ændrer ikke verden med det, vi gør....
3. Greenpeace-ansat anholdt for intentioner om kriminalitet En mandlig Greenpeace-ansat er, ligesom aktivistlederen Tadzio Müller, blevet anholdt,...